Stress – alt om hvad, hvem og hvorfor

Jow jow, selvom jeg kender mine tegn på stress og har haft besøg af dem tit, er jeg ekspert i at overhøre dem.

Vækker det genklang i dig?

Er balancegangen mellem travlhed og stress også en ongoing proces for dig?

Eller har du (haft) alvorlig stress inde på livet?

Så læs med i dag og i de kommende uger, hvor jeg blogger om stress.

Indlægget i dag giver dig et overblik.

Når du har læst dette indlæg, har du bl.a. fået svar på:

• Hvad er stress?
• Hvorfor bliver man stresset?
• Hvem bliver stresset?
• Om det er din egen skyld, at du er stresset.
• Om lavt selvværd kan gøre dig stresset.
• Hvad Alfons Åberg har med det hele at gøre!

Hvad er stress?

Stress er ikke en sygdom. Det er en tilstand.

Stress er på nuværende tidspunkt ikke en diagnose i sig selv, men bliver derimod karakteriseret som en belastningstilstand. Når vi taler om ”at gå ned med stress”, har man over for lang tid været for belastet.

Hvorfor bliver man stresset?

Du og din krop er designet til at kunne klare kortvarig stress. Du er i stand til at yde en kortvarig ekstraindsats henover timer og evt. dage. Hvis du får lov at restituere efter en kortvarig stresset periode, er du good to go efterfølgende.

Det er, når du er for belastet henover en længere periode (uger, måneder, år), at din krop og dit sind står af og bliver stresset.

En ubalance mellem krav og ressourcer

I stressforskningen taler man om, at stress bliver resultatet, når der har været krævet mere af dig, end du har haft ressourcer til at klare. Der har været et mismatch i dit liv mellem de krav, der er stillet til dig, og de ressourcer, du har haft til rådighed.

De fleste med stress tilkendegiver, at arbejdet har været en central stressfaktor. For mange opstår stress også af et krydspres fra forskellige områder af livet – både arbejdslivet og privatlivet.

”Jeg skal bare liiiige…”

Mange, der går ned med stress, har i længere perioder gået rundt og været Alfons Åberg-agtig. Du ved, ham der altid ”bare liiiige” skal et eller andet, når hans far kalder.

Måske kender du også til at have tanker om, at du ”bare lige” skal have overstået et projekt, eller ”bare lige” skal have næste deadline overstået – og så bliver det bedre? Eller endnu mere klassisk: ”Jeg skal bare lige nå til ferien, og så bliver alt bedre”?

Vi er som regel alt for optimistiske i forhold til vores egen formåen.

Det er ikke godt i en stresskontekst. At tro at du ”bare lige” skal om på den anden side af et eller andet, og så bliver alt af sig selv bedre, er ren utopi. Den tanke er med til at køre dig ud over kanten og ind i stress. Når du tænker, at du ”bare lige” skal overstå et eller andet, og så bliver alt bedre, er du i gang med at overhøre de tidlige tegn på stress, hvilket umuliggør at tage stressen i opløbet.

Højhastighedssamfundet underdrejer os

Det hjælper heller ikke, at vi gennem de senere år har skabt et samfund, hvor basale behov for pauser og restitution nedprioriteres og besværliggøres. Det går alt for stærkt i dagens Danmark, til at vi mennesker egentligt kan følge med. Og der kræves alt for meget af hvert enkelt menneske i forhold til, hvad er menneskeligt muligt.

Du kan læse mere om mine tanker om samfundets påvirkning på os mennesker i dag her.

Vi gemmer det væk

Over de senere år er det heldigvis blevet mere normalt at tale åbent om stress i det offentlige rum. Det er godt! For det hjælper ikke, når vi går og putter med det.

På trods af det større fokus på stress i samfundet og den større åbenhed omkring det, oplever jeg, at det for mange stadig er skamfuldt at gå ned med stress.

Det skyldes i høj grad de idéer, vi har i dagens Danmark om, hvad det vil sige at være et menneske, der er noget værd.

Vi skal helst kunne præstere, producere, være effektive, omstillingsparate og vækste non-stop. Vi må helst heller ikke fejle, men skal klare alt til perfektion – og i øvrigt skal vi også være på og tilgængelige hele tiden.

Det er vores krop og sind ikke designet til.

Men fordi vi taler sådan om mennesker, tror de fleste af os, at det er muligt.

Derfor melder vi det ikke ud, når vi begynder at mærke tegn på stress. Vi gemmer det væk og prøver at skjule det, når vi begynder ikke at kunne præstere og være på hele tiden. Vi tør ikke melde ud, at vi er overbelastede.

For mange bevirker det, at de ikke får hjælp i tide.

Hvem bliver stresset?

Alle mennesker kan blive ramt af stress.

Der er på nuværende tidspunkt ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, at det er mennesker med lige netop det eller det personlighedstræk, der bliver stressede. Ligegyldigt hvor stærk, robust, og arbejdsduelig du er, kan også du blive stresset.

Alle mennesker har et tipping point, hvor meget bliver for meget – og hvor krop og sind svarer med stress.

Har mit lave selvværd givet mig stress?

Måske. Måske ikke. Der er ikke påvist en direkte årsagssammenhæng mellem selvværd og stress.

For nogle mennesker vil et lavt selvværd kunne medvirke til at stresse dig. Hvis dit selvværd fx er bundet op på præstationer, kan du komme til ride dig selv for hårdt, og det kan ende med at gøre dig stresset. Hvis du lever et liv, hvor du mest har øje for at tage dig af andre, og hvor du glemmer at passe på dig selv, kan det også ende med at gøre dig stresset.

Men du kan også gå ned med stress, selvom dit selvværd er sundt. Og du kan også opleve lavt selvværd, uden at gå ned med stress.

Der er altså intet én-til-én-forhold mellem lavt selvværd og stress. For mange vil stress dog give et gok i selvværdet. Fordi det indebærer en (forbigående) ændring i personlig formåen, oplever stressramte typisk også en (forbigående) periode med lavt selvværd. Mange slår sig selv i hovedet og stiller spørgsmål som: Er jeg god nok – nu hvor jeg “ikke kunne klare mosten”? Alle de andre kan klare det, så hvorfor kan jeg ikke? Det er vigtigt, at sådan en slags tanker ikke får lov til at fylde, da det hurtigt kan blive en negativ spiral at sidde fast i. (Læs mere her om at stoppe negative tanker.)

Er det min egen skyld, at jeg er stresset?

Nej, det er ikke din egen skyld, at du er stresset.

Stress er ikke blot et spørgsmål om, hvordan du møder og håndterer udfordringer, arbejdsopgaver og livet generelt. Stress er ikke et spørgsmål om, at du selv bare skal blive bedre til at sige ”pyt”. Stress er ikke et spørgsmål om personlig svaghed, men er en tilstand, der opstår i et menneskes møde med dets kontekst.

Vi ved fx fra stressforskning, at særlige betingelser i dine omgivelser i højere grad end andre kan hjælpe en stress på vej. Dette er, hvis du fx oplever følelsesmæssige belastninger eller tidspres på dit arbejde, hvis du har lav indflydelse på dit arbejde kombineret med store krav, hvis du mangler støtte fra andre, og hvis du oplever mangel på balance mellem arbejdsliv og resten af livet.

Vi ved også, at særlige faggrupper er mere udsatte, når det kommer til stress. I den seneste undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fandt man bl.a. læger, gymnasielærere og socialrådgivere i toppen af listen over faggrupper, der oplever stress. Min egen faggruppe har også ligget højt i disse undersøgelser.

I virkeligheden er skyldsspørgsmålet et kedeligt ét. Det peger bagud og involverer typisk følelser af uretfærdighed og vrede, som kan få os mennesker til at gøre alle mulige uhensigtsmæssige ting.

Når du vil ud af stress, giver det mere mening at spørge, hvem der skal tage ansvaret for netop det.

Ansvaret skal du ikke sidde med alene. Din arbejdsplads og især din leder skal på banen og hjælpe dig tilbage efter stress. Ligeledes skal dem, der er på dine hjemmefront, være medspillere. Men du er primus motor. Du skal selv løbe med faklen for at komme dig efter stress. Det føles vældigt uoverskueligt, når du er nede med netop stress – det ved jeg godt. Men heldigvis er der meget, du kan gøre. (Det vender jeg tilbage til nedenfor.)

Forskellige grader af stress

Stress er ikke et spørgsmål om enten/eller, men et spørgsmål om grader.

Du kan opleve dig stresset og udvise enkelte symptomer på stress i en kortere periode. Det har de fleste af os oplevet.

Du kan også være belastet og have en række stresssymptomer i en længere periode. Og du kan være så belastet og mærke en lang række stresssymptomer, at du ikke længere kan fungere ordentligt i din dagligdag.

Fordi stress ikke er karakteriseret som en sygdom i sig selv (endnu), findes der desværre ingen klare kriterier for, hvornår et menneske er syg med stress.

Er du i tvivl, om du er syg med stress, er det altid en god idé at tale med en, du er tryg ved – og dernæst din læge. Hvornår en stresssygemelding kommer på tale, afhænger af, hvor belastet du er, og hvor præget du er af stressen i din daglige fungeren.

Bliver jeg nogensinde mig selv igen?

For de fleste, der har været ramt af alvorlig stress, melder især ét spørgsmål sig meget presserende:

Bliver jeg nogensinde mig selv igen?

Når du oplever stress, har du som oftest også have en oplevelse af selv at være forandret. Du kan eller er ikke det samme som før – på mange områder af dit liv.

Arbejdsmæssigt kan du ikke kende dig selv: Du kan hverken løse dine opgaver lige så hurtigt eller lige så godt (synes du selv) som før. Socialt kan du heller ikke kende dig selv: Store sammenkomster med mange mennesker virker overskuelige, og du kan ikke have lige så mange sociale arrangementer på en uge, som du plejer.

Det tager tid at komme sig efter stress.

Men du kan komme dig!

Det allervigtigste for at komme dig er at give tid. En tommelfingerregel er, at det tager halvt så lang tid at komme dig, som det tog at sende dig ud i stress. Har du altså været belastet ét år, tager det ca. ½ år at komme dig.

Det lige så vigtige er, hvordan du bruger den tid, du tager, til at komme dig: Tiden skal bruges på ro og restitution. Ro og restitution er midlet til at få dit nervesystem i balance igen. Det kan godt være rigtigt svært at genfinde roen, når du er stresset. Øvelse gør mester her: Ro skal praktiseres hver dag. (Du finder tips til at praktisere ro her.)

Det er også afgørende få identificeret rødderne til netop din belastning. At blive ved som før er ikke en løsning. Du har brug for både at mindske din egen daglige belastningsgrad og at dyrke nye måder at håndtere belastninger på. For at få din daglige belastningsgrad ned har du brug for hjælp og forståelse fra både din arbejdsplads og familie. Der skal kigges på hele dit liv.

Er du stresset?

Går du rundt lige nu og føler dig stresset? Er du i tvivl om det, du mærker, er stress?

Stress kan optræde som mange forskellige symptomer på mange forskellige planer. Vi mennesker bliver både stressede af forskellige ting, og vi oplever stress forskelligt. Derfor kan det være svært at finde ud af, når du har det skidt, om det, du mærker, er stress.

I næste uge kommer jeg med et overblik over stresssymptomer.

I mellemtiden kan du søge mere viden om stress i disse to gode bøger:

“Kort og godt om Stress”

“Stresset – hvordan har du selv et ansvar?”

Kærligst