Lavt selvværd fra A til Z

Hvad er lavt selvværd?

Selvværd handler om, hvordan du vurderer dit eget værd.

Hvad er du værd som menneske?

Er du lige så meget værd som andre mennesker?

Mere?

Eller mindre?

Eller er du bare slet ikke noget værd? 😞

 

Lavt selvværd = mindreværd

Når du har lavt selvværd, oplever du dig selv som mindre værd end andre mennesker

Enten bevidst eller ubevidst.

Når du er bevidst om dit lave selvværd, betyder det, at du vurderer dig selv om ikke god nok (i en eller anden form, hvilket jeg vender tilbage til senere).

Det fylder i dine tanker, dine følelser og din adfærd.

Du føler dig mindre værd end andre. Du oplever andre mennesker som bedre end dig. At de er mere værd end dig.

Når du ikke er bevidst om dit lave selvværd, opererer det i det skjulte. I de tilfælde er du typisk meget kritisk over for andre mennesker. Andre mennesker er aldrig gode nok, altid fejlbehæftede, svigter altid, og er generelt bare nogle idioter.

I disse tilfælde kan det se ud som om, at du egentligt vurderer dig selv som top of the pops. Men dybest nede dækker dette (relationelle) mønster også over et lavt selvværd.

 

Lavt selvværd eksisterer på et kontinuum

Lavt selvværd ser hverken ens ud fra menneske til menneske. Ej heller fylder det lige så meget fra person til person.

De fleste mennesker vil opleve fra tid til anden, at selvværdet sænkes. For en stund.

En fyring, en skilsmisse, en kæreste, der forlader dig, en forfremmelse, du ikke får – eller en relation, der er usund for dig.

Mange af livets oplevelser kan sende selvværdet ned ad bakke.

Disse oplevelser er almindelige og normale, og hvis selvværdet har været godt før, retter det sig typisk igen.

Der, hvor lavt selvværd udgør et problem i menneskelivet, er for de personer, der støder ind i lavt selvværd gentagne gange.

Og for dig, der har en oplevelse af, at lavt selvværd har været med dig hele livet 😞

Lavt selvværd eksisterer derfor på et kontinuum – fra lavt selvværd i let grad til lavt selvværd i svær grad.

Fra lavt selvværd i en lokal udgave, der synes at begrænse sig til særlige områder af dit liv. Til lavt selvværd i en global udgave, hvor det har bredt sig udover hele din eksistens.

 

Lavt selvværd kan se ud på mange forskellige måder

Ofte spørger folk mig:

“Er det, jeg mærker, lavt selvværd?”

Eller:

“Når jeg har de problemer, jeg har, skyldes det så lavt selvværd?”

Jeg kan godt forstå tvivlen – og forvirringen omkring, hvad lavt selvværd egentligt dækker over.

Forvirringen skyldes, at lavt selvværd kan se ud på mange forskellige måder.

Hos forskellige mennesker kommer det til udtryk på forskellig vis.

Fx:

→ Du kan være meget selvkritisk, konstant selvvurderende, have mange negative tanker og tit få besøg af sortsyn.

→ Du kan være meget bekymret om, hvad andre tænker om dig.

→ Du kan føle det, som om du faker, og være bange for, at andre lige om lidt opdager, at du er komplet uduelig, dum og uintelligent.

→ Du kan opleve problemer med at sætte grænser. For dig selv – og for andres adfærd over for dig.

→ Du kan have svært ved at dække dine egne behov (men tager mere vare på andres).

→ Du kan have svært ved overhovedet at mærke dig selv, dine behov, hvad du har lyst til, og hvad der er vigtigt for dig.

→ Du kan være i tvivl om, hvem du egentligt er som person.

→ Du kan presse dig selv for hårdt.

→ Du kan jagte perfektionisme i alt, hvad du gør.

→ Du kan have svært ved at skabe og vedligeholde (gode) relationer, og derfor opleve ensomhed.

→ Du kan føle dig helt alene, fordi du oplever, at du er forkert eller anderledes end andre mennesker.

Lavt selvværd kan se ud på mange forskellige måder og give mange forskellige problemer i livet.

Selvom lavt selvværd kan se ud på mange måder, er der overordnet 3 ting, der typisk er til stede hos mennesker med lavt selvværd:

 

1. Selvkritiske tanker

Alle med lavt selvværd oplever i en eller anden grad selvkritiske tanker.

For nogle fylder den indre selvkritik uendeligt meget. For andre er den en mindre del af deres verden.

Uanset hvor aktiv den indre kritiker er i dig, har du det til fælles med andre, at selvkritik er utroligt opslidende.

Selvkritik bringer nemlig nogle af livets mest nederen følelser på banen, som fx tristhed, magtesløshed, håbløshed, opgivenhed og meningsløshed.

Når du hænger ud med selvkritik, møder du for alvor livets mørke, og kan have lyst til at isolere dig og give op på det hele.

Ikke et godt sted at være.

 

2. Bekymringer

Mange med lavt selvværd oplever også bekymringer. For nogle fylder disse bekymringer utroligt meget. For andre mindre.

Bekymringer kan se ud på forskellige vis.

Typisk er der både bekymringer om fortid og nutid – og om fremtid.

 

⇒ Bekymringer om fortiden:

Du kan opleve at have mange bekymringer om, hvad du har gjort. I går, i forgårs, i januar i år og for mange år siden.

Du kan bruge meget tid på det, jeg kalder efterbearbejdning. At bekymre dig om det, du fik sagt til et møde i går på arbejdet, og hvordan det mon blev tolket af dine kolleger, og hvad de nu synes om dig, og hvilken betydning det har for din fremtidige karriere, osv.osv.

Den slags grublerier og tankemylder er ofte en stor del af hverdagen hos mange med lavt selvværd.

 

⇒ Bekymringer om (eller i) nutiden

Nogle mennesker med lavt selvværd oplever at være nærmest to personer på én gang, når de går rundt i verden – især i sociale situationer.

Måske kender du til at have det, som om du på én og samme tid både sidder og samtaler med dine venner OG nærmest flyver ovenover dig selv? Du ser dig selv udefra, og vurderer konstant det, du siger og gør, samtidigt med at du siger og gør det.

Som om du hele tiden har en indre dommer siddende på skulderen, der in real time holder øje med, vurderer og dømmer alt det, du siger og gør (og ikke siger og ikke gør).

Utroligt opslidende!

 

⇒ Bekymringer om fremtiden

For rigtigt mange med lavt selvværd fylder også bekymringer om fremtiden.

“Hvad nu, hvis…?

… Jeg ikke kan finde ud af den opgave/eksamen/at få en kæreste/at finde venner/at blive glad… osv.”

Det kan både være bekymringer om konkrete ting, der skal ske – og bekymringer af en mere global art, som fx “hvad nu, hvis jeg aldrig bliver glad?”

Ofte er konklusionen på de globale bekymringer temmelig sort: Det vil aldrig lykkedes. For jeg er jo ikke god nok.

 

Fælles for både de selvkritiske tanker og bekymringerne er, at de inviterer dig til særlige typer af handlinger❗️

Det er typisk adfærd, der drejer sig om, ikke at gøre.

→ Du dropper ud af et studie, fordi du bekymrer dig om at fejle til eksamen.

→ Du går ikke efter en ny stilling, fordi du tror, du ikke er god nok til den.

→ Du får ikke sagt hej til pigen i baren, fordi du tror, at hun ikke vil synes om dig.

→ Du får ikke holdt fast i vennerne fra skolen, gymnasiet, det tidligere arbejde, fordi du tænker, at de ikke gider at holde fast i dig.

Du afholder dig simpelthen fra at gøre en masse ting, du egentligt gerne vil. 

Og på den måde fastholder det lave selvværd sin position i dit liv:

Når du ikke får handlet på en masse af de ting, du egentligt gerne vil – når du ikke får gået efter det, du gerne vil opnå – når du afholder dig fra at handle dig i retning af de ting, der gør livet værd at leve – ja, så bliver livet derefter: Knap så godt.

Og så ligger konklusionen lige til højrebenet:

Når nu du ikke kan få skabt dig det liv, du gerne vil leve, er det selvfølgelig, fordi du ikke er god nok.

Det er sandt: Du er ikke noget værd!

😞

Således bliver du ved med at kæmpe med lavt selvværd. Og således bliver lavt selvværd til en selvopfyldende profeti i dit liv.

3. En negativ identitetskonklusion

Den tredje ting, som mennesker med lavt selvværd har til fælles, er, at have dannet en negativ konklusion om, hvem de er som person.

Konklusionerne er forskellige fra menneske til menneske, men fælles for dem er, at de placerer dig som mindre værd end andre mennesker.

Konklusionerne kan fx være:

→ Jeg er ikke god nok

→ Jeg er mindre værd end andre

→ Jeg er ikke værd at elske

→ Jeg er ikke værd at at være sammen med

→ Jeg er forkert

→ Jeg er anderledes end andre

→ Jeg er for meget

→ Jeg er for lidt

→ Jeg er uinteressant

→ Jeg er kedelig

→ Jeg er dum

→ Jeg er naiv

→ Jeg er uintelligent

→ Jeg er ustyrlig

Og så videre…..

Hvad end din negative identitetskonklusion er, er den (lige som de selvkritiske tanker og bekymringerne) for alvor med at holde det lave selvværd på plads i dit liv.

Det er den, fordi konklusionen fortæller dig, at du ER noget. Og hver gang, noget ikke lykkes i dit liv – eller du ikke får handlet dig i retning af det, du vil – eller nogen gør dig ondt – kan du blot vende tilbage til konklusionen:

“Nå ja, det er jo, fordi jeg ikke er god nok…”

Sådan!

Dit lave selvværd fastholdes.

Igen.

😞

Hvad lavt selvværd ikke er

For at bryde ud af dit lave selvværd og få et sundere et af slagsen, er det en hjælp for dig at vide, hvad lavt selvværd ikke er.

Lavt selvværd er nemlig kendt for at snyde dig (som jeg allerede har nævnt, bliver lavt selvværd en selvopfyldende profeti).

Selvom du måske ikke tror det, er selvværd (og det lave) ikke noget, du hverken har eller er.

Det er ikke en ting, der bor indeni dig. En iboende fejl. Noget du er blevet født med. Noget, der enten er intakt eller gået i stykker.

Nej, selvværd er noget, du gør.

 

Selvværd er en hverdags-praksis

Selvværd – og det lave – er en praksis.

Selvværd er noget, du gør.

Hver dag.

Dit selvværd består af en lang række mønstre, som du kan se udspille sig, hvis du kigger både indad og udad:

Kigger du ind i dig selv, kan du spotte dine selvværdsmønstre i dine tankerækker og i de følelser, du tit får på besøg.

Udadtil kan man spotte dit selvværd i de måder, du indgår i relationer og fællesskaber på.

Man kan også lytte til de historier, du fortæller om dig selv – til dig selv og til andre.

Og man kan se dit selvværd – eller det modsatte – i de måder, du handler på i dit liv.

Selvværd er altså ikke noget, du har eller er – selvværd er noget, du gør.

 

Selvværd er evigt foranderligt

At selvværd er noget, du gør, åbner op for en positiv mulighed for dig, der kæmper med det:

Lavt selvværd er noget, du kan ændre!

Og der er mange steder, du kan sætte ind:

Du kan kigge dine tankemønstre efter i sømmende og ændre dem fra negative, selvkritiske til mere sunde og realistiske tanker om dig selv.

Du kan arbejde med dine følelser, dine handlemønstre, dine relationer, og hvordan du indgår i fællesskaber.

Du kan arbejde på at ændre de historier, du fortæller om dig selv.

Dit selvværd er ikke statisk – men evigt foranderligt.

Det er altid muligt at få det bedre med sig selv.

Uanset alder, køn og udgangspunkt.

Det giver håb, ikke? 💚

Udvikling af lavt selvværd

Når nu selvværd og det lave af slagsen hverken er medfødt eller en iboende fejl i dig – hvordan har du så fået det?

Jo, for det første grundlægges dit selvværd i den spæde begyndelse af dit liv. De tre første år af menneskelivet er vigtige på mange måder – også for dit selvværd.

For det andet vil de efterfølgende begivenheder og omstændigheder i dit liv enten støtte op om et godt selvværd eller kaste yderligere benzin på et lavt selvværds bål.

I det følgende vil jeg nævne to ting, der sker i din barndom, som har stor betydning for dit selvværd.

 

Affektregulering

Affektregulering er en færdighed, der har stor betydning for dit selvværd.

Det er en færdighed, alle små mennesker skal lære, og det betyder helt overordnet at kunne håndtere følelser.

Som lille skal du lære at håndtere det følelsesmæssige ubehag, som livet uden tvivl vil sende din vej, og du skal lære komme tilbage til et rart sted at være indeni efter en svær følelse.

Affektregulering er nemlig ikke en færdighed, vi er født med. Det er noget, der skal læres – og vi lærer det inden for livets første år.

Du lærer at regulere dig selv ved at få hjælp til det af dine forældre.

Som lille har du brug for, at dine forældre hjælper dig med:

• at identificere følelser (som fx: Jeg er vred, ked eller noget andet?)
• at håndtere følelser (at dine forældre er fysisk sammen med dig, når du er ramt af svære følelser)
• at komme tilbage til et rart mentalt sted efter en omgang i ubehagelige følelsers vold.

Når affektregulering har betydning for dit selvværd, skyldes det følgende:

Dine forældres måder at være sammen med dig om dine følelser på, lærer dig noget om din værdi som menneske. Om du er noget værd – eller ikke.

Hvis dine forældre fx gik fra dig, da du var vred eller ked, lærte du, at du ikke er værd at være sammen med, når netop disse følelser opstår i dig.

Hvis dine forældre skældte ud på dig, når du netop var vred eller ked, lærte du, at en del af dig ikke kunne accepteres. At du ikke måtte være eller udtrykke det, du var – dét, der var inden i. Fordi dette gav ballade og den skæld-ud, som alle børn synes, er ubehagelig.

Hvis dine forældre ikke har spejlet den hvinende glæde, en baby kan udtrykke, har du erfaret, at den form for udtryk er for meget – og har måttet lægge låg på den.

Alle de måder, dine forældre har været sammen med dig om dine følelser på, har haft stor betydning for, hvordan du selv håndterer dine følelser i dag – og på, hvordan du betragter dit eget værd som menneske.

 

De historier, der bliver fortalt om dig

Allerede som helt lille begynder noget andet også at ske for dig:

Dine forældre – og andre – begynder at fortælle historier om dig.

Historier om, hvem du er som person.

Hvordan du er.

Hvad du er god til og knap så god til.

Disse historier – de ord, der bliver brugt om dig gennem din barndom – har enorm betydning for dit selvværd.

De er springbrættet til din selvforståelse. Til den platform, du lever på. Til de historier, du fortæller om dig selv. Også som voksen.

Nogle historier er opbyggelige og rare. Andre knap så meget.

Der er fx stor forskel på, om du har fået fortalt, at du er følsom, sensitiv, nærtagende og en tudeprins eller -prinsesse. Eller om du har hørt historier om, hvor god du allerede som barn var til at vise, hvordan du havde det.

Ligeledes er der forskel på, om du blev kaldt uduelig og skældt ud, fordi matematik ikke lå til højrebenet for dig. Eller om dine forældre har kunnet tale med dig om, at matematik nok bare ikke var din største interesse – lige nu.

Hvilken platform får man at leve ud fra, hvis historien om dig fra spæd er, at du altid var så besværlig? Du ville ikke spise ved brystet. Det var altid svært at få lov til at skifte din ble. Du brokkede dig altid, når du blev lagt i barnevognen. Du var umulig at aflevere i børnehaven. Osv.

Hvilken platform får man at leve ud fra, hvis historien, der bliver fortalt om dig, er, at du er skrøbelig? Du tog ikke nok på som spæd. Du fór op ved den mindste lyd. Du ville kun være hos Mor. Du ville aldrig passes. Du så altid bleg ud. Du kunne heller ikke klare mosten i skolen. Osv.

Og hvilken platform får man i øvrigt at leve ud fra, hvis historien helt fra barns ben er: “Du er altid så glad! Der er aldrig nogle problemer med dig! Det går altid godt for dig!” Osv.

Dine forældre fortæller ikke disse historier om dig, fordi de nødvendigvis er onde, men fordi vi mennesker allesammen altid forsøger at forstå andre (og os selv og verden) gennem ord og kategoriseringer.

Mange forældre glemmer dog, at ord og historier skaber mennesker.

De fastlåser.

Især hvis de gentages og gentages og fortælles på en særlig måde, der lukker af for alle åbninger for forandringer.

 

Andre mennesker er medskabere af dit selvværd

Uanset hvilken historie, der er blevet fortalt om dig, bliver det i det ovenstående tydeligt, at du på ingen måde er alene om at skabe dit selvværd.

Dine relationer – fortidige og nutidige – har stor betydning for dit selvværd.

De mennesker, der er omkring dig til hver en tid, er medskabere af dit selvværd.

Dine forældre i dine spæde, formbare år har stor indflydelse på dit selvværd.

Men det har også dine onkler og tanter, bedsteforældre, søskende, pædagoger, lærere, skolekammerater, venner, kærester, osv.osv. – op igennem dit liv.

Din kontekst har ligeledes betydning for dit selvværd.

Hvilke forhold du vokser op under – og hvilken del af lille Danmark eller verden, du vokser op i – har betydning for, hvad du skal kunne for at være et menneske af værdi, og for de tanker, du kan tænke om dig selv.

Ligeledes har et dårligt skolemiljø, mobning, et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller et skidt parforhold senere i livet stor betydning for dit selvværd.

Du er altså aldrig eneansvarlig for at skabe det selvværd, du har.

Andre mennesker skaber det sammen med dig gennem hele livet.

Lavt selvværd har negative konsekvenser for dit liv

Hvis du kæmper med selvværdet, kan det nærmest synes overflødigt med ovenstående overskrift, ikke? For du ved det jo udmærket godt. Hvor skidt det er at kæmpe med selvværdet.

Og du er formentligt nået til et punkt, hvor du kan se, at det er selvværdet, der spænder ben for en masse ting i dit liv. Ellers ville du nok ikke have nået så langt i denne tekst.

Alligevel vil jeg her fremhæve det faktum, at lavt selvværd har en lang række negative konsekvenser for et menneskeliv.

Jeg fremhæver det her for at sige til dig, at du ikke skal lade stå til.

Hvis du kæmper med selvværdet, er der grund til at råbe vagt i gevær.

Og grund til at handle.

Nu.

Jeg ved godt, at dit lave selvværd prøver at overbevise dig om, at der ikke er noget, du kan gøre – fordi du bare ikke er god nok.

Men som jeg håber at have illustreret for dig, er det denne måde lavt selvværd snyder dig på.

Og hvis du følger dit lave selvværds idé om, at du kæmper (med dig selv og livet), fordi der ER noget galt med dig – så bliver lavt selvværd som sagt til en selvopfyldende profeti.

Don’t let it!

Der er meget, du kan gøre lige nu, for at få et bedre selvværd!

Der findes mange forskellige veje, du kan starte ud på lige nu, som kan hjælpe dig til at få det bedre med dig selv.

Og det er vigtigt!

For dit selvværd følger dig i overalt – i alt, hvad du gør.

I dine tanker, følelser og ikke mindst handlinger.

Det er derfor, det har så omsiggribende negative konsekvenser for dit liv, når det er lavt.

Derudover er der også det faktum, at lavt selvværd hænger sammen med en række psykiske udfordringer.

 

Lavt selvværd hænger sammen med psykisk sygdom

Lavt selvværd er ikke en diagnose i sig selv, men hænger sammen med diverse former for psykisk sygdom.

Lavt selvværd beskrives som et decideret symptom i depressions-diagnoserne, og det optræder tit sammen med diverse former for angstlidelser, spiseforstyrrelser, mm.

At der findes en sammenhæng mellem to ting er ikke det samme som, at der er en årsags-sammenhæng. Derfor ved vi ikke, om lavt selvværd skaber psykisk sygdom for nogle mennesker, eller om psykisk sygdom skaber lavt selvværd.

Da selvværdet begynder at blive formet allerede tidligt i livet, kan vi formode, at det kunne give en sårbarhed for udvikling af visse typer psykiske sygdomme.

Det er realistisk, når vi kigger på symptomerne på lavt selvværd. Mange af den indebærer tanker og følelser, der også er tilstede ved fx depression og angst.

Ligeledes giver det mening, at selvværdet lider, hvis du bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom.

Sammenhængen går altså formodentligt begge veje.

Uanset hvad er det alvorligt.

Og endnu en gang giver det dig grund til at handle – nu! – hvis du kæmper med selvværdet.

 

Dette skridt kan du tage lige nu – for at begynde din rejse mod bedre selvværd!

Som allerede nævnt er der mange, forskellige ting, du kan gøre, lige nu – for at begynde din rejse mod bedre selvværd.

Hvis jeg blot skal nævne én vigtig ting – en kerneopgave for dig, der vil have bedre selvværd – så er det at begynde at arbejde med dine selvkritiske tanker.

I første omgang handler det om at undersøge dem:

Du skal simpelthen begynde at lege detektiv på dem.

Du skal begynde at lægge mærke til, hvornår de kommer, for at blive klogere på lige netop dit selvkritiske tankemønster.

At lære dine selvværdsmønstre bedre at kende er altid første skridt til at gøre noget ved dem.

Når du er begyndt at forstå dit selvkritiske tankemønster, kan du gå videre med at undre dig over, hvor det kommer fra.

Hvor i alverden har du lært at tænke så negativt om dig selv?

Hvem omkring dig har inviteret dig ind i denne selvkritiske klub? Ved måske selv at være selvkritisk? Eller ved at være kritisk over for dig?

Efter denne undring er næste skridt at begynde at erstatte dine selvkritiske tanker med mere sunde, realistiske tanker om dig selv. Dette er en af de ting, vi arbejder med i mit online selvværdsforløb Selvværd – hver dag.

Her på bloggen kan du også finde masser af inspiration til, hvad du kan gøre, for at få det bedre med dig selv.

Fx kan du blive klogere på:

→ Kilder til selvværdsproblemer: Hvilke oplevelser på forskellige tidspunkter i livet fører typisk til lavt selvværd.

→ Om hvordan man kan få selvværdsproblemer efter, hvad man selv synes, har været en helt normal barndom.

→ Om hvordan samfundet giver dig dårligt selvværd.

→ Om hvordan søvnmangel spiser dit selvværd til morgenmad.

Med meget mere!

Du er mere end velkommen til at surfe rundt ❤️

Du kan også læse artikler fra diverse medier, som jeg medvirker i.

Fx:

→ Om selvværd og sociale medier.

→ Om 3 ting, du ubevidst gør, som holder dit selvværd nede.

→ Om hvordan jagten på perfektion gør os kede af det.

 

Hvis du er klar på at handle på dit lave selvværd for at få det bedre med dig selv – så skal du tjekke mit online selvværdsforløb ud.

Jeg afholder det to gange om året – og i mellemtiden kan du skrive dig på en venteliste, som giver dig adgang til en klækkelig early-bird-rabat.

 

---

 

Det var det for i dag! Ikke så lidt endda. Tak fordi du læste med! ❤️

KH