Gear din krop til selvværd

Gear din krop til selvværd! 

Ahvaffornoget?!

Hvad snakker hende psykologen nu om?

Jo, jeg taler ikke i hvert fald ikke om at blive bikiniklar. Eller om at få en sixpack. Eller at du er nødt til at se godt ud for at have selvværd.

Nope.

Dette blogindlæg handler om basale behov.

Her finder du forklaringen på, hvorfor du skal have dækket dine basale behov for at kunne skabe bedre selvværd.

Nogle behov skal dækkes, før andre kan mødes

Vi skal en del årtier tilbage i psykologisk forskning for at finde en ganske fin pyramide, der forklarer noget om behov. Det er selvfølgelig Maslows behovspyramide, som ser sådan her ud:

Basale behov skal være dækket, før andre behov kan dækkes

På letforståelig vis illustrerer Maslow gennem pyramiden, hvordan nogle behov er nødt til at være dækket, før andre behov kan mødes.

Du kan ikke engagere dig i selvværd, selvudvikling, selvrealisering, hvis dine helt basale behov ikke er dækket.

Ligesom når du skal bestige et bjerg, skal du også i behovspyramiden starte fra bundet. Du kan ikke gå videre til næste behovstrin, før det nuværende er opnået.

Du er altså nødt til at have styr på dine basale behov for at kunne tage livtag med dit selvværd!

 

Basale behov bliver nedprioriteret

I den tid vi lever i, bliver basale behov for mange mennesker nedprioriteret.

Det tillægges så kæmpestor værdi at arbejde og præstere, være effektiv, være på, osv.. Derfor bliver basale behov for søvn, hvile og daglig bevægelse ofte nedprioriteret.

Computeren tages frem, når du sætter dig i sofaen om aftenen – for du skal lige nå at arbejde lidt mere.

Eller du har arbejdet så hårdt både på job og i hjemmet, at du dropper træningen og vælter omkuld på sofaen.

Du kommer til at se lidt for mange afsnit af en eller anden serie på Netflix, at du kommer for sent i seng.

Og du har ikke taget dig tid til at holde tilstrækkeligt med pauser i løbet af dagen, og derfor bliver din nattesøvn ikke god – for du har svært ved at falde til ro.

 

Sådan gearer du din krop til selvværd

I videoen, du finder nedenfor, fortæller jeg mere om, hvorfor det er så vigtigt at have dækket dine basale behov, inden du kaster dig ud i at skabe den dybe, personlige forandring, det er, at få et bedre selvværd.

Jeg beskriver, hvilke basale behov du skal have dækket og hvordan.

Og du finder yderligere forklaringer på, hvorfor de mange samtaler, jeg har haft med mennesker om selvværd, har fået mig til at starte mit online selvværdsforløb med et modul om krop og sind og basale behov.

Du finder videoen lige her 👇 


Og så husk, husk, husk, at der nu kun er otte dage til, at jeg lukker for tilmeldingen til årets eneste forløb af mit online selvværdsforløb Selvværd – hver dag.  

Ved du, at du vil med (og have styr på både dine basale behov og dit selvværd!), kan du hoppe direkte til tilmelding her.

Ellers kan du læse mere om forløbet lige her.

KH

Rikke

Skriv en kommentar

Følg mig