Hvorfor forandring ikke er spor sjovt (med glimmerstøv og regnbuer)
Har du nogensinde hørt andre fortælle om en personlig forandringsproces? På den dér måde, hvor du tænker “Wow! Gid det var mig!”? De fortæller om et øjeblik, hvor noget stod lysende klart for dem – og så var der ingen vej tilbage. Forandringen var der pludseligt bare, og det var noget så fantastisk.
Sådan nogle fortællinger findes der mange af.
Men de skaber desværre en idé om forandring, som er langt væk fra sandheden.
Selvfølgelig kan det ske, at forandring kickstartes af en pludselig ny indsigt. Nogen siger noget til dig, som virkelig sætter alting i et andet perspektiv. En prås går op for dig. Du finder ind til noget nyt, som får gamle ting til at falde på plads.
Måske har du allerede oplevet det før i dit liv? (Jeg har i hvert fald – og jeg har set det ske i terapi og på mine online forløb.)
MEN: Selv når du rammes af en ny indsigt, er det kun første del af en længere proces mod reel forandring.
Det kan du høre mere om i dagens video, som er nr. 4 i min videoserie om Forandringens Psykologi.
I videoen tæsker jeg lidt på idéen om, at forandring kommer som et lys fra en klar himmel (med glimmerstøv og regnbuer).
Jeg taler også, hvordan samfundsmæssige vilkår i øjeblikket kommer til at stå i vejen for, at du får gjort, hvad det kræver, når du gerne vil i mål med en forandring i dit liv.
Ikke mindst finder du ud af, hvilke to følgesvende du altid skal have med dig, når du ønsker dyb, personlig forandring.
Se med her:
Denne vej til dyb, personlig forandring
Er du dér lige nu, hvor du kunne trænge til dyb forandring af dit selvværd?
Så er det en god idé at tjekke mit online forløb ud. Jeg afholder kun forløbet 2 gange per år – og måske er det lige nu, du kan tilmelde dig!
Hop over og læs om forløbet her, hvor du også kan tilmelde dig.
Kh
Beslægtede artikler