Hvad er en pleaser?

En pleaser er en person, der har fået et særligt tanke- og adfærdsmønster med sig tidligt i livet.

En pleaser sætter andres behov over egne, og bruger tid og kræfter på at dække andres behov, samtidigt med at han/hun kommer til at negligere eller helt glemme egne behov.

Er du en pleaser, kommer du til at være der for andre i en sådan grad, at det sker på bekostning af dig selv.

Pleaseren kan også komme til at sætte lighedstegn mellem egne og andres behov, således at pleaseren ser det som sit eget behov (eller ønske) at være der for andre.

Måske genkender du tankerne:

Det er vigtigt for mig, at alle er glade.

Det er vigtigt for mig at være der for andre.

Eller tankerne:

Jeg kan ikke lide, når andre har det skidt.

Jeg er konfliktsky

Hellere: “Du får ret og jeg får fred” end en diskussion

Det kan også være, at du har svært ved at tage beslutninger.

At du har svært ved at mærke dig selv og hvad du har lyst til eller behov for.

Og så kommer du til at lade det være op til andre at beslutte, hvad der skal ske og gøres, hvor I skal spise på fredag, hvem der gør hvad på arbejdet, osv.

Er du en pleaser, kan du også have en fornemmelse af slet ikke at kende dig selv.

Du ved ikke, hvad der er vigtigt for dig, hvad dine værdier er, med meget mere.

Hvad er pleaser adfærd?

Som psykolog oplever jeg især to typer af pleaser adfærd:

Den klassiske og den mere atypiske.

Den klassiske pleaser adfærd

Set udefra er den klassiske pleaser dét, du finder netop i Kaptajn Haddocks skældsord – fx i ordene opvarterske eller tøffelhelt.

Kvinden, der opvarter sin mand, sine børn og alle andre.

Den lille mand, der altid siger “ja og amen” til den store, stærke kone.

De har begge den pleaser adfærd, der handler om at gøre andre glade og tilfredse. Vække behag og ikke ubehag. At sørge for alle andre. At undgå konflikt. At få tingene til at glide. At gyde olie på vandene – på bekostning af dem selv.

For andre mennesker kan den klassiske pleaser se ud som en svag person.

I virkeligheden er den klassiske pleaser (eller den atypiske) hverken et skvat eller en slapsvans. For det koster mange kræfter at tilsidesætte egne behov – uanset hvor bevidst du er om, at du gør det.

(Det vender jeg tilbage til senere.)

Den atypiske pleaser adfærd

Den atypiske pleaser adfærd ser anderledes ud udefra.

Den kommer som regel fra en person, som andre vil betegne som stærk og kapabel. En, der har travlt. En, der gerne har mange jern i ilden. Det kan være en, der er dygtig på sit job, eller har en lang uddannelse. En, der er god til at invitere og diske op med lækre middage. En, der sørger for, at ting sker. En, som andre vil betegne, er god til mange ting. Og en Tordensskjolds Soldat. En, der kan klare rigtigt, rigtigt mange ting i det her liv.

Det er bestemt hverken en tøffelhelt eller opvarterske – men en, der kan få at vide af andre, at “du kan alt”. Eller hvor andre blot tænker det i deres stille sind. Selvom denne beskrivelse ikke er en del af personens eget selvbillede.

Hvad er konsekvenserne af at være en pleaser?

At være en pleaser medfører nogle knap så sjove konsekvenser for dig.

Måske du kan genkende noget af følgende:

😞Udmattelse

😞Overvældelse

😞At du ikke rigtigt kan mærke dig selv

😞At du ofte ikke ved, hvad du selv har lyst til eller behov for

😞At du har svært ved at tage beslutninger (og enten aktivt eller passivt lader andre tage dem for dig)

😞At du føler, at du ikke kender dig selv

😞At du ofte bliver irriteret på andre og frustreret over andres adfærd – at andre ikke hjælper (dig eller andre) – at andre ikke tager lige så meget ansvar som dig

😞At du kan blive irriteret og ked af, at andre ikke kan se, hvordan du har det (typisk hvor overvældet du er, eller at du har brug for hjælp).

😞Måske har du endda oplevet at gå ned med stress eller depression.

Derfor er du blevet en pleaser

Hvis du har et pleaser-mønster med dig, har det som oftest rod i din tidlige barndom. 

Det vigtigste du skal vide her er, at du ikke nødvendigvis har haft en skrækkelig barndom med overgreb og voldsomme svigt for at udvikle pleaser adfærd.

De fleste jeg møder med pleaser adfærd, siger (til en start), at de har haft en helt fin barndom. 

Og det kan de også sagtens have haft. 

Det kan være en barndom med kærlighed og kram og varme. Måske en erindring om gode rammer og at være elsket. 

Alligevel har der været noget i barndommen, som ikke har været helt optimalt, og som har gjort det nødvendigt at udvikle en pleaser adfærd.

Pleaser adfærd er en overlevelsesstrategi

Din pleaser adfærd opstår nemlig af nødvendighed.

Det er ikke en adfærd, du vælger at udvikle – men derimod en overlevelsesstrategi for et lille barn, der vokser om med nogle særlige omstændigheder i familien.

Hermed mener jeg, at dine forældre har gjort noget – sjældent intentionelt – som ikke har været godt for dig.

Dine behov er ikke blevet opdaget eller dækket

Uddybende sker det oftest, at du vil have oplevet gentagne gange, at din mening ikke blev hørt. Eller at dine ønsker ikke er blevet fulgt. Eller at dine behov ikke blev mødt.

For eksempel kan du have fået at vide, at du ikke skulle være “hysterisk” eller “skabe dig”. Eller at du skulle “tage dig sammen”, når du havde det svært.

Som et resultat af det har du lært, at det batter ikke at italesætte dine behov, og derfor kan du lige så godt pakke dem væk (i stedet for at søge hjælp til dem og blive skuffet og ked). Du har fået kredit for det i form af mindre skældud og mere kærlighed og nærvær, når du har hjulpet med at stille dine forældres behov, og har pakket dine egne væk.

Med tiden er idéen om, at dine behov ikke er betydningsfulde, vokset – og det er blevet en leveregel for dig at være “hjælpsom”, “nem at have med at gøre”, at “opføre dig ordentligt”, at være “konfliktløsende, ikke -skabende”, og lignende.

For at være god nok og noget værd, skal du se og dække andres behov og ønsker, ikke dine egne.

Desuden sker der det – at denne strategi, som var nødvendig for dig som barn, for at blive set, anerkendt og elsket i din opvækstfamilie – nu skaber problemer for dig som voksen.

Fordi det dræner helt afsindigt at rende rundt og dække alle andres behov – men at negligere dine egne.

Som jeg sagde i starten af blogindlægget:

En pleaser er i virkeligheden overhovedet ikke en slapsvans eller skvatmikkel – men derimod et vanvittigt stærkt menneske!

Fordi det koster kræfter at se og dække alle andres behov – samtidigt med at man ikke får dækket sine egne.

Sådan stopper du med at please

Som det er med alle de overlevelsesstrategier, vi har med os fra barns ben, kræver det noget overtalelse at få dem til at smutte og lade os være i fred.

Deres drivkraft er nemlig frygt – og frygt er en stærk drivkraft.

Hvis du forsøger at stoppe med at please, rejser hele dit system sig.

I frygten for at blive afvist eller udstødt eller forladt.

I frygten for at miste andres kærlighed og anerkendelse.

Det er derfor, det er så piv-angstsprovokerende at springe ud i blot at sætte få ord på et behov. Eller forsigtigt at sige fra over for andres…

Med andre ord er altså ikke piece of cake at kvitte et pleasermønster – men det er lad-sig-gør-bart.

Det kræver først og fremmest et detektiv-arbejde, hvor du som en anden Sherlock Holmes kortlægger pleaser mønstret.

Du lærer det derved så godt at kende, at du ved, hvor du skal sætte ind med nye måder at handle på – sideløbende med angstdæmpende tricks, så frygten ikke overtager og sender dig tilbage til pleaser-mønstret.

Skriv dig på venteliste nu ❤️

Har du brug for at tage ud på sådan en rejse, hvor der samtidigt er én, der går ved siden af dig?

En, der viser dig vejen væk fra pleaseren og hen til en levevis, som nærer både andre og dig selv?

Så kan du skrive dig på venteliste lige nu. Til mit online selvværdsforløb Selvværd – hver dag.

På selvværdsforløbet får du drypvis tilsendt den viden og de værktøjer, der skal til, for at også du kan få bugt med dit pleaser-mønster.

Du får det direkte i din indbakke, og du kan arbejde på det, når det passer ind i din kalender.

Samtidigt har du også mig ved siden af dig i alle forløbets 10 uger. Du får nemlig 1-1 hjælp på telefon og mail, hver gang du har brug for det.

Har du behov for at vende noget med mig – stille mig et ekstra spørgsmål – få en håndsrækning til noget, der er svært – griber du bare knoglen eller computeren og ringer eller skriver til mig, og så guider jeg dig videre.

Forløbet har allerede hjulpet over 200 mennesker til at få et bedre selvværd.

Og er du klar til at lægge en indsats for at få det bedre med dig selv, kan det  også hjælpe dig ❤️

Skriv dig på ventelisten lige her – og du hører fra mig, så snart jeg åbner for tilmelding. Det gør jeg kun to gange om året – én gang i marts og én gang i september.

(Når du står på venteliste får du også en klækkelig early-bird-rabat!)

Det vil stor-glæde mig at se dig på forløbet og hjælpe dig væk fra pleaseren og hen til selvomsorgen! ❤️

KH