Hvad andre tænker om dig
Under sidste runde af online forløbet ”Selvværd – hver dag” har jeg mailet med én af deltagerne om nogle særlige bekymringstanker. Det handler om:
Hvad andre tænker om dig.
Går du også rundt og bekymrer dig om det?
Du er IKKE alene!
Vi mennesker bruger sygt meget tid på at bekymre os om, hvad andre mennesker mon tænker om os. Så meget, at det begrænser os i vores egen livsudfoldelse.
Og det gør mig vred.
Her deler jeg med dig, hvad jeg bliver så vred over. Og jeg kommer også ind på:
- Hvorfor der ikke er noget galt med dig, fordi du bekymrer dig om, hvad andre tænker
- Hvad andre mennesker egentligt tænker om dig
- Det paradoks, du ender i, når du bekymrer dig om, hvad andre tænker om dig
- Hvordan du med bekymringstankerne kommer til at gøre ved andre akkurat dét, du IKKE ønsker, de gør ved dig
- Hvor du skal rette fokus hen for at sparke bekymringstankerne til hjørne.
Du er helt og aldeles normal
Hvis du også bekymrer dig om, hvad andre tænker om dig, er du helt, som du skal være. Aldeles normal.
Vi mennesker er sociale dyr. Andre mennesker er lige så vigtige for vores overlevelse, som mad og vand. Sådan var det for lang tid siden – da vi boede i huler og jagede dyr – og det gælder nu i det 21. århundrede.
Ensomhed er en dræber.
Relationer er livsforlængende og –forbedrende.
Bum.
Du og jeg vil derfor altid være optaget af, hvor langt vi er fra flokken. Det er livsnødvendigt at være opmærksom på, om og i hvor høj grad du er en accepteret brik i de fællesskaber, du er en del af.
Derfor er dine tanker om, hvad andre tænker om dig, ikke helt til at slippe helt af med. De vil altid være der i en eller anden grad, fordi de udfylder en vigtig funktion.
Hvad andre tænker om dig
Alligevel kan jeg udmærket forstå, hvis du gerne vil skrue ned for bekymringstankerne. Der er masser af gode grunde til at arbejde med at kontrollere dine tanker, og ikke lade dem kontrollere dig.
For dine tanker er med til at forme din virkelighed. De gør, at du handler på særlige måder – som du ikke ville have gjort, hvis du ikke havde haft dem.
Effekten af at bekymre sig om, hvad andre tænker, er, at du bliver begrænset i din livsudfoldelse. Tankerne begrænser dig i din dagligdag i de helt små beslutninger – og de begrænser dig i det store: De holder dig væk fra at leve det liv, du egentligt gerne vil leve.
Derfor er jeg er helt med dig, hvis du ønsker at gøre noget ved dem!
Og hvad kan du så gøre?
Jo, her er til en start en opmærksomhed, du kan møde dine bekymringstanker med:
Andre mennesker tænker faktisk slet ikke på dig!
Det er både lidt trist og helt vildt befriende at tænke på.
Andre mennesker tænker ikke på dig, fordi de tænker på sig selv.
Præcis lige som dig er de optaget af, hvad andre tænker om dem. De bekymrer sig også om, hvor accepteret de er af de fællesskaber, de er en del af. De overvejer, hvad du mon tænker om dem. Derfor er de slet ikke særligt opmærksomme på dig.
Firkantet sagt:
Du er kun centrum af universitet i dit eget liv (og forhåbentligt i et par betydningsfulde andres liv!).
Men du er ikke centrum i alle andre menneskers liv.
Så hvad tænker andre mennesker egentligt om dig?
Ikke ret meget.
De er optaget af dem selv.
Bekymringens paradoks
Når du er optaget af, hvad andre tænker om dig, kommer du til at være i verden på en ikke-autentisk måde.
Det kan andre mærke.
Og dét er det paradoksale ved bekymringstankerne: De lover dig, at hvis du bare hænger ud med dem og følger deres anvisninger, så vil folk kunne lide dig. Hvis du bare prøver at regne ud, hvad andre vil have af dig, og prøver at efterleve det, så vil andre kunne lide dig.
Men i virkeligheden hænger det ikke sådan sammen.
For når du er optaget af at regne ud, hvad andre vil have af dig, og samtidigt prøver at leve op til det på alle mulige måder – så kan andre mennesker ikke mærke… DIG!
Det giver mudder i deres system.
De kan ikke finde ud af, hvem du er, og hvad du står for.
De bliver forvirrede, og det gør det svært for dem at handle på en relevant måde over for dig… hvilket så igen giver mudder i dit system, og typisk puster til usikkerheden om, hvorvidt de kan lide dig eller ej.
Bekymringstankerne kan IKKE holde, hvad de lover.
De fodrer i stedet sig selv.
Du gør ved andre, hvad du ikke ønsker, at de gør ved dig
Når du bekymrer dig om, hvad andre tænker om dig, opstår en anden uheldig situation:
Du kommer til at gøre ved andre, hvad du er så bekymret for, at de gør ved dig.
Når du tænker:
”Ej, nu tænker han sikkert, at jeg er dum, fordi jeg sagde, at jeg ikke ved, hvor Hvidesande ligger!”
eller:
”Nu synes alle de andre forældre, jeg er en dårlig mor, fordi jeg gav Birger en mælkesnitte med i madpakken.”
– så tilskriver du andre mennesker en negativ egenskab: At de dømmer andre hårdt og brutalt ud fra enkelte handlinger.
Du kommer egentligt til at gøre andre mennesker til nogle ret lede krabater.
Ville du bryde dig om at blive set på som en person, der dømmer andre hårdt ud fra en enkelt handling?
Nej, vel?
Du vil gerne opfattes som en person, der er mere nuanceret, ikk’?
Det vil andre mennesker helst også.
De håber IKKE på, at du dømmer dem som firkantede, unuancerede, og fordømmende.
Sådan er det med bekymringstanker: De er så gode til at trænge os mennesker op i en krog på netop denne måde!
Ret dit fokus herhen!
Som den citatsamler, jeg er, har jeg også et yndlingscitat, når det kommer til de bekymringstanker, vi netop taler om her. Det lyder som følger:
Bekymr dig ikke om, hvad andre mennesker tænker om dig, men i stedet om, hvad andre tænker om dem selv, når de er sammen med dig.
Dette citat minder mig om vores fælles menneskelighed.
Vi er alle i samme båd.
Jeg er ikke alene med mine bekymringer – andre har de samme.
Og når det nu er sådan – når dette er svært for os alle – hvordan kan jeg så være med til at gøre det mindre svært for andre?
→ Hvordan kan jeg med min tilstedeværelse hjælpe andre til at holde fast i en positiv selvopfattelse?
→ Hvordan kan jeg med mine handlinger hjælpe andre til ikke at lande i bekymringshullet?
→ Hvad kan jeg gøre, som hjælper andre til IKKE at være bekymrede for, hvad jeg mon tænker om dem?
Kan du mærke, at du skifter fokus, når du stiller dig selv disse spørgsmål?
Fra et intenst fokus på dig selv og alt det, du IKKE vil være – til et fokus på dine medmennesker ve og vel og på alt det, du GERNE vil være.
(Stik den i din pibe og ryg den, bekymringstanke!)
Hvis du tager denne opmærksomhed med dig næste gang, du bliver ramt af bekymringstankerne:
Hvad vil du så gøre anderledes?
Del endelig dine tanker i kommentarfeltet nedenfor! ⇓⇓⇓
Jeg vil så gerne høre dem!
Kærligst
P.S.: Vil du arbejde mere i dybden med at tage kontrol over dine tanker?
Så tag et kig på mit online kursus Stop dine negative tanker.
På kurset lære du at håndtere alle former for tankemylder. Ikke mindst dem, der lugter af selvkritik.
Du får adgang til alle kursets 12 trin i det øjeblik, du tilmelder dig. Jeg guider dig gennem lydlektioner og øvelser til at få styr på dine tanker, så de ikke løber af med dig. Læs mere her.
6 Comments
Skriv en kommentar Annuller svar
Beslægtede artikler
Jeg er vild med citatet her til sidst – vi vil alle gerne mærke andre mennesker, deres glæde, og dele den glæde med dem, og det sker når vi alle har det godt sammen.
Men, hvis du har nogle tips til hvordan man mærker når folk IKKE er sig selv, og hvad man så kan gøre for at hjælpe dem „på plads i sig selv‟, så ja, del del del :)!
I øvrigt, tak for alt du gør på siden – det virker altså.
Hej Dennis,
Tak fordi du skriver! Det bliver jeg så glad for! Og hvor er det bare dejligt, at du mærker, at de ting, jeg skriver, virker!
Og nu til dit spørgsmål: Tips til at mærke, når folk ikke er sig selv, og hvad du kan gøre for at hjælpe dem „på plads‟. Det er et vigtigt spørgsmål, og prisværdigt, at du netop gerne vil hjælpe andre på plads i sig selv!
Jeg kan vist ikke svare kort
For det første vil jeg sige, at ingen af os er 100 % „os selv‟ og autentiske hele tiden. Det er ikke muligt. Fordi vi mennesker er hele tiden „på vej‟. Når vi går gennem verden, ændrer vi os hele tiden en lille smule. Vi bliver løbende skabt i samspil med andre mennesker. Vi kan altså ikke gå rundt og være i „zen‟ med os selv hele tiden. Der sker noget, der „ryster os lidt ud af os selv‟, og så skal vi lige finde tilbage til os selv igen. Det sker hele tiden.
Derudover er der uendeligt mange måder, at vi mennesker kan blive „ude af os selv‟ – altså ikke helt os selv – og derfor er det svært at give dig en fuldstændigt billede af, hvordan du kan mærke, at andre ikke er helt sig selv. Det kan se ud på vidt forskellige måder! Og nogle gange vil din radar også være forkert, fordi det, du mærker, altid er påvirket af dig selv og din egen historie. Du kan altså have en idé om, at et menneske, du står overfor, ikke er helt sig selv – men det menneske vil sige: „Jo, det er jeg da!‟, hvis du spurgte.
Mit bedste tip er alligevel at bruge din egen radar. At mærke efter i dig selv og spørge: „Hvad sker der lige nu? Og hvor kommer det, jeg mærker, fra?‟
Lad os tage en situation, der ligger i tråd med blogindlægget her: Du står over for et menneske, du ikke kender så godt, og I kunne begge være grebet af tanker om: „Hvad tænker han/hun nu om mig?‟. Pludselig mærker du uro eller usikkerhed. Spørg da dig selv: „Hvad handler den usikkerhed om? Er jeg usikker på noget lige nu? Eller kommer den usikkerhed et andet sted fra?‟. Vi sociale dyr mærker jo hele tiden hinanden – vi er „født til at bade i hinandens nervesystemer‟, sagde psykologen Lars Sørensen på et kursus, jeg var på (og jeg synes, det er så smuk en sætning!). Måske er den usikkerhed, du mærker netop dér, dit medmenneskes usikkerhed? Hvis det er tilfældet, hvad er da den bedste måde at hjælpe personen „på plads i sig selv igen‟? Hvis det var mig, du stod over for, ville jeg ønske mig at kigge ind i dine øjne og mærke ro, varme, imødekommenhed, interesse. Det ville få mit nervesystem til at falde til ro – og jeg kunne derfor finde plads i mig selv igen.
Giver det mening?
Ellers skriv endelig igen!
Mange KH’er,
Rikke
Hej Rikke
Når jeg mærker usikkerheden omkring hvorvidt et andet menneske kan lide mig eller ej – eller kan lide det jeg gør, så siger jeg gentagne gange inden i mig selv ‟ jeg er okay – du er okay‟. Jeg prøver herved at invitere til både en indre accept af mig selv – og de ressourcer og fejl jeg nu rummer, og samtidig invitere til en accept af den anden, som afprøver i sit indre at mærke efter hvad er sker imellem os og hvordan det kan imødegås, hvilket også nogen gange kommer skævt ud.
Jeg synes dine blogindlæg er så fint beskrevet – er vild med tegningerne der, for en visuelt orienteret person som mig, sætter en vigtig ramme. Jeg ville gerne høre dig i nogle podcasts – du har en god og rolig stemme i dine videoer
Hej Christina,
Tak for din kommentar! ? Sådan en dejlig beskrivelse af, hvad du gør, når du møder usikkerhed. “Jeg er okay – du er okay”
Jeg vil enormt gerne lave podcasts! Har faktisk ævlet med mig selv og andre om det i et halvt år nu. Men tiden har indtil videre sat en stopper for det – for det tager vildt lang tid at producere god lyd og godt indhold. Det står dog på min liste til 2019! ?
Kh
Rikke
Hej Rikke… Det er simpelthen det bedste og mest rigtige jeg har læst længe! Det er sgu de vise ord.:). Det er så fedt skrevet. Især emnet: „Hvad tænker andre om dig‟. De tænker sket ikke på DIG.. Det er sgu da befriende.. Haha.. Jeg har nemlig oplevet ofte hvad andre tænker om en… Jeg har også netop mærket om de bekendte kan lide mig eller ej.. Det er sgu da netop fordi jeg bare kører en „facade‟ og virker snaksalig og imødekommende selvom jeg egentlig ikke har interesse i dem ( Nogen mennesker) Så bliver det bare overfladisk.. Jeg kan fuldstændig genkende de reaktioner fra andre mennesker som du beskriver.. Tak for de vise ord.. Man er ikke i tvivl om der er en dygtig Psykolog bagved her:) Mvh. Peter PS: Det bliver da meget nemmere fremover! haha
Kære Peter,
Tak for din kommentar!
Hvor er det skønt at høre, at min tekst gav mening for dig! Og du har ret: Det bliver nemmere!
KH
Rikke