Kend dine stresssymptomer!
Er du ekspert i at overhøre dine stresssymptomer?
Som jeg bloggede om i sidste uge, er de fleste af os alt for optimistiske i forhold til, hvad vi kan holde til. Mange af os tilbringer for lang tid med at overhøre de første stresssymptomer og tro, at det går over lige om lidt.
Det er uhensigtsmæssigt.
Når du overhører dine begyndende stresssymptomer, misser du muligheden for at tage stressen i opløbet og forebygge, at du går ned med alvorlig stress.
Derfor får du her et overblik over stresssymptomer.
Jeg fortæller dig også om, hvorfor det er så svært at finde ud af, hvornår stress er alvorligt, og hvornår du er decideret syg med stress.
Når du er færdig med dagens blogindlæg, har du derfor gode forudsætninger for at identificere, hvornår du er på vej ud i stress, og hvornår du for alvor skal trække i håndbremsen og handle på dine stresssymptomer.
Tre kategorier af stresssymptomer
Symptomer på stress bliver typisk opdelt i tre kategorier: Fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Her får du en oversigt over de tre kategorier:
Fysiske stresssymptomer
⇒ Hjertebanken
⇒ Trykken for brystet
⇒ Forhøjet blodtryk
⇒ Ondt i maven
⇒ Diarré
⇒ Øget tissetrang
⇒ Appetitløshed
⇒ Smerter i kroppen
⇒ Hovedpine
⇒ Svimmelhed
⇒ Rysten på hænderne
⇒ Sveder mere
⇒ Hyppige infektioner
⇒ Nedsat lyst til sex og nedsat sexuel ydeevne
⇒ Vægttab eller vægtøgning
⇒ Forværring af kronisk sygdom, herunder astma, allergi og eksem
⇒ Kolde hænder og fødder
⇒ Åndedrætsbesvær
⇒ Lysfølsomhed
⇒ Overfølsomhed over for lyd.
Psykiske stresssymptomer
⇒ Hukommelsesbesvær
⇒ Koncentrationsbesvær
⇒ Rastløshed
⇒ Indre uro
⇒ Irritabilitet, kort lunte
⇒ Nedsat humoristisk sans
⇒ Træthed
⇒ Følelse af udmattelse
⇒ Lavt selvværd
⇒ Skam og skyldfølelse
⇒ Ængstelighed, bekymring, panik og angst
⇒ Tristhed og kedafdethed
⇒ Opgivenhed
⇒ Håbløshed
Adfærdsmæssige stresssymptomer
⇒ Søvnløshed
⇒ Manglende overblik
⇒ Tankemylder
⇒ Humørsvingninger
⇒ Grådlabilitet (at du har let til tårer)
⇒ Hektisk tale eller aktivitet
⇒ Mangel på engagement (i arbejdsopgaver, dine omgivelser, andre mennesker)
⇒ Ubeslutsomhed
⇒ Apati
⇒ Nedsat præstationsevne
⇒ Agressivitet
⇒ Vrede
⇒ Hyperventilering
⇒ Skære tænder, tics
⇒ Indesluttethed (du undgår andre eller isolerer dig)
⇒ Øget brug af stimulanser (alkohol, cigaretter og stoffer)
⇒ Ændrede kostvaner
⇒ Trøstespisning
⇒ Sygefravær
Hvor mange stresssymptomer skal man have for at være stresset?
Stress ikke er karakteriseret som en sygdom i sig selv (endnu). Der findes derfor ikke en stressdiagnose i hverken det europæiske eller amerikanske diagnosesystem. Derfor har vi heller ikke klare kriterier for at bedømme, hvornår et menneske er stresset.
For at bedømme, om og hvor stresset du er, vil en læge eller anden behandler typisk kigge på følgende:
⇒ Hvor længe har det stået på?
⇒ Hvor mange stressymptomer har du?
⇒ Hvad er sværhedsgraden af stresssymptomerne?
⇒ Hvor meget præger symptomerne din evne til at fungere i din dagligdag?
OBS! Inden din læge begynder at undersøge dine stressymptomer, er det vigtigt, at han først udelukker, at de skyldes anden sygdom. Mange af de symptomer, der ses ved stress, kan have årsag i anden sygdom.
Er du stresset?
Kan du udpege et eller flere stresssymptomer på listen, som du selv udviser lige nu? Og er du i tvivl om, hvor alvorligt det er med dig lige nu?
Så stil dig selv de spørgsmål, som en behandler ville gøre. De kan give dig en idé om, hvor alvorlig det er fat med dig lige nu.
⇒ Hvor længe har det stået på?
Her skal du tænke på, at du er designet til kortvarig stress over timer og dage – ikke uger, måneder og år.
⇒ Hvor mange stresssymptomer har du?
Jo flere, jo værre – det giver sig selv!
⇒ Hvad er sværhedsgraden af stresssymptomerne?
Vi kan alle opleve stressudløst hovedpine en gang imellem, eller have besvær med at sove en nat eller to. Men vågner du op med kvalmeudløsende hovedpine dag efter dag, og er du nu oppe på flere uger uden søvn, skal du råbe vagt i gevær.
⇒ Hvor meget præger symptomerne din evne til at fungere i din dagligdag?
Er dine stresssymptomer begyndt at gå ud over din dagligdags fungeren? Har du fx svært ved at overskue at komme igennem dagen? Eller ugen? Begynder elementære ting som indkøb, madlavning eller at tage et bad at virke uoverskueligt? Så er du forbi “vagt-i-gevær”-punktet, og bør stoppe op – nu!
Tal om det!
Er du bekymret for dine egne stresssymptomer, er det bedste sted at starte altid at tale med nogen om det. Start med at tale med én, du er tryg ved: Din mand, din kone, en ven eller veninde, en nær kollega, din mor eller din tante. Bare én, du ved, vil lytte åbent og kærligt.
Overvej dernæst at søge professionel hjælp hos din læge eller en anden behandler. Overvejer du, om der skal en sygemelding til for at få dig tilbage i balance, skal du have din egen læge indover.
Kærligst
Beslægtede artikler
