Parterapi i København

“Vi har været meget glade for den parterapi, vi har modtaget hos Rikke.

Rikke er god til at stoppe os, når vi kører ud ad en tangent, og få os til at kigge bagved, hvad der sker. Vi har hver især fået en dybere forståelse for os selv og for hinanden. Hvorfor vi gør, som vi gør, og hvorfor problemerne kom så langt ud for os.

Rikke har hjulpet os tilbage på sporet og tilbage til hinanden.

Vi kan på det varmeste anbefale parterapi hos Rikke.”

Anne og Jakob

Psykolog København. Psykolog Rikke Papsøe. Privatpraktiserende psykolog i København.

Når parforholdet skrænter, lider alle…

I alle parforhold findes skænderier og konflikter.

Men i nogle parforhold ender konflikter med at overtage dagsordenen – til stor gene for begge parter og evt. børn i familien.

Oplever I:

· At skænderier og konflikter har overtaget hjemme hos jer?

· At I går fejl af hinanden i samtaler?

· At I ender med at stå i hvert jeres ringhjørne, hver gang I forsøger at tale sammen om problemerne?

· At følelser som kedafdethed, vrede, tomhed, håbløshed fylder?

· At I tvivler på, om forholdet kan fortsætte?

· At I har lyst til at give op?

 

I er ikke alene ❤️

Rigtigt mange står det samme sted som jer lige nu.

Men det behøver ikke at fortsætte sådan for jer.

Parterapi er en effektiv behandling af parforholdsproblemer – og mange individuelle problematikker også. (Du kan klikke lige her for en oversigt over effektstudier af den terapiform, jeg er trænet i).

Der er intet galt med jer ❤️

Selvom jeres parforhold skrænter, er der intet galt med jer.

Der er intet fundamentalt galt med jer hver især, og der er intet fundamentalt galt med jeres parforhold.

I er blot mennesker.

Mennesker med et relationelt mønster, der er gået i hårdknude.

Parforholdsproblemer = et mønster, der er gået i hårknude

I alle parforhold findes der mønstre.

I har nogle mønstre i jeres parforhold. Jeg har i mit. Alle parforhold har sine mønstre.

Som regel har vi flere mønstre i vores parforhold på én gang, men ét mønster kan komme til at dominere.

Når jeres parforhold begynder at gå skævt, er det, fordi et af de mere negative mønstre imellem jer er begyndt at dominere – og det er måske gået helt i hårknude.

Måske har I allerede opdaget, at I ender det samme sted, hver gang I prøver at tale sammen om jeres forhold?

At I skændes på samme måde, hver gang I skændes?

Når et mønster går i hårknude, er det nærmest som om et manuskript går i gang, hver gang i begynder at tale sammen om det, der er svært mellem jer. Der sker de samme ting. I gør og siger hver især de samme ting, men det fører ingen vegne.

Det ender som regel galt hver gang: Nemlig med frustration, vrede, skuffelse, kedafdethed, tårer, opgivenhed, at én af jer går, osv.

 

Vi løsner op for mønstret

I parterapi løsner vi op for mønstret

Når I kommer i parterapi hos mig, er det første, vi gør sammen, at undersøge jeres parforholds dominerende mønster.

Hvad sker der hjemme hos jer (lige nu)?

Hvem gør hvad?

Og hvad gør den anden så?

Vi kortlægger jeres dominerende mønster, for at det bliver tydeligt for jer, hvad præcis der sker imellem jer, når det går galt.

Dette er første vigtige skridt for at kunne gøre noget ved jeres parforholdsproblemer. I har brug for at kunne se, hvornår mønstret løber af med jer, og at I er på vej et skidt sted hen.

Nye mønstre opstår

Når først I kan se, hvornår det går galt for jer, kan I begynde at gøre noget andet end det, I plejer.

Sådan er det med alle mønstre og vaner. Både dem vi har alene, og dem vi deler med andre. Først er vi nødt til at kunne spotte, hvornår vi er på vildspor. Dernæst kan vi stoppe op og prøve at gøre noget andet.

I parterapi hjælper jeg jer med at gå nye veje sammen.

Når I hver især begynder at gøre nye ting i relation til hinanden, vil nye mønstre opstå imellem jer. Det er nye positive mønstre, der gør jer i stand til at tale om det, der er svært – og som gør det muligt for jer at ende et godt sted med de samtaler.

Som tiden går, vil det negative mønster, der før kunne tage jer så langt væk fra hinanden, træde i baggrunden. Det er, som om det langsomt opløses, og at det ikke længere har så meget magt over jer.

Er det negative mønster så forsvundet for altid? Nej, I kan godt komme til at ende i det igen. Det sker for os alle sammen.

Men det får ikke den samme negative betydning og konsekvens, som det før har haft. I stedet vil I kunne mødes om det og finde tilbage til hinanden hurtigere.

favicon-logo-Rikke Papsøe

Forelsket på ny?

Typisk vil ikke kun nye mønstre opstå, men også gamle mønstre dukke op imellem jer. Det er gode, gamle mønstre, som I har været glade for.

Måske begynder I at dyrke fælles interesser, som I helt havde glemt i en hverdag af småbørn og leverpostej?

Måske lægger I hver jeres mobil væk om aftenen for i stedet tale sammen igen – om livet og verden, sådan som I plejede at gøre det?

Formentligt dukker også begæret efter hinanden op igen. Det stærke begær, I husker at have haft efter hinanden, da I lige havde mødt hinanden. Det føles lidt som om: ”Hej, dér var du!”. Det bliver ikke sjældent til en forelskelse på ny. Og til en dybere, mere livgivende, mere tilfredsstillende relation.

Priser og andet praktisk

I kan tale med mig både i min praksis i Rødovre og online.

Parterapi varer halvanden time hver gang.

Prisen er 2.250 kr. per samtale.

I betaler efter hver samtale enten med kort eller MobilePay.

Regler for afbud

I kan melde afbud til en samtale helt op til 24 timer før samtalen. Melder I afbud for sent – eller udebliver I fra terapien – opkræver jeg fuldt honorar.

Min praksis ligger på…

Hendriksholms Boulevard 59 i Rødovre.

I kan kontakte mig således:

På telefonnummer 51919285 eller ved at maile mig via dette sikre link.

“Rikke har hjulpet os til at se, at der ikke er noget galt med vores parforhold. Vi har konflikter lige som alle andre, og det er normalt. Hun har hjulpet os til at skrue ned for konfliktniveauet, og vi har nu en hverdag, der er meget mere rolig og glad, end vi har haft længe.”

Christian og Marie